Kender I det, hvor en af jeres venner fortæller at de har oprettet en blog, og du så tænker: Fedt man, det vil jeg også! Men så læser du deres blog, og græder stille mens du hvisker til dig selv "hun er en meget bedre blogger end mig"?
Nej? Nå, okay... Så er det vist bare mig.
Hovedsagen er, at jeg altså alligevel vil give det et forsøg. (Dog synes jeg at folk der læser dette, burde tjekke min venindes blog ud, for... It's awesome!)
Jeg er født og opvokset i en lille by på sydsjælland der hedder Vordingborg, og fordi jeg har fået sommerferie (og mit vasketøj havde hobet sig gevaldigt op) valgte jeg at besøge min kære fader.
Her har jeg nu været i en uge.
En. Hel. Uge.
Vordingborg er en hyggelig by, og jeg mener, her er da også meget pænt.
Men når man har vænnet sig til at bo i København, så er det sgu lidt sørgeligt når klokken er 21:30 og det eneste du kan lave er at gå på tanken... Netop derfor, endte dagen i dag med en gåtur ved havnen, hvor vi ledte efter en båd der ville være god, når vi skal flygte fra zombier til Z-day. Ja, det er muligt at man bliver slightly sindssyg af at bo i Vordingborg - ingen endegyldige beviser er endnu blevet fundet.
