Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag

tirsdag den 7. august 2012

Polsk mad

Ja, jeg ved godt det er nummer 2 blog-indlæg på under en time, men jeg er ligeglad, for: Jeg har lige fundet billeder af noget af den lækre polske mad vi fik serveret i Krosno - byernes by.

ENJOY

Morgenmad den første dag: vandede røræg med bacon-tern, tørt brød og jordbær-yughurt med sugerør

Pizzaen fra et tidligere blog-indlæg: Pizza Hawaii med mandarin, melon og 1 cm. tykke skiver skinke

"Russiske pirogger" - melboller med kartoffel, løg og ost. Serveret i en slimet smør-sovs med let stegte løg

Suppe med hårdkogt æg og bacon i tern. Mmm

... Anus kakao

Boiled wiener, kålpølse, pasta med tun og ketchup

Knækket kålpølse

Tomatsuppe og saftevand med snask!

Sodavand uden citron - med citron-kerne

Det jeg prøver at sige er: Lad være med at tage til Polen for madens skyld.

onsdag den 11. juli 2012

Cake Boss

Dem der kender mig "i virkeligheden" vil vide at jeg har en enorm forkærlighed for kage. Kage er alt hvad der er godt i denne verden! Eller, måske ikke helt alt, men alligevel. Årets læseferie (som var næsten en måned lang) gik derfor også mest op i at se TV-programmet Cake Boss på TLC... Et program som, hvis ikke man kender det, bedst kan forklares sådan her:
En højtråbende, mafia-agtig italiensk familie ejer et bageri i New Jersey, hvor enorme mænd og deres koner og søstre laver kager, råber, sælger kager og råber noget mere.
Det er, for at sige det mildt, fantastisk.

Men tilbage til hovedpointen:

Jeg var i går til middag hos min mor, og hun laver en virkelig god sommertærte, som jeg tænkte jeg lige ville dele. 

Du skal bruge:
Til dejen
250 g. smør
200 g. sukker
4 æggeblommer
2 dl. mælk eller kaffefløde
150 g. mel
3 strøgne tsk. bagepulver

Til marengsdejen
4 æggehvider
300 g. sukker
2 tsk. vanillesukker
100 g. hakkede nøddekerner

Fyld:
4 dl. piskefløde
4 dl. creme fraiche
Frugt

Selve kagedejen laves ved at røre smør og sukker skummende sammen, og efterhånden piske æggeblommerne i. Melet blandes med bagepulveret og røres med en ske, skifteves med fløden, i dejen. Til sidst smøres dejen ud i en form af ca. 30x40 cm. (Enten smurt med smør, eller med bagepapir)

Marengsdejen laves ved at piske æggehviderene meget stive og røre sukkeret i lidt efter lidt - forsigtigt. Derefter smøres marengsdejen ud over den ubagte kage, og drysses med de hakkede nøddekerner.

Kagen bages nederst i ovnen ved 200 grader i 20 min. (185 grader hvis det er en varmluftsovn)

Når kagen er helt kold, piskes fløden til flødeskum og blandes derefter med creme fraichen. Det bliver fordelt over kagen, og bliver pyntet med frugt på toppen.


Den her blog bliver mere og mere underlig....